Bestyrelsen

Efter ordinær generalforsamling den 30. april 2025 med efterfølgende konstituering har bestyrelsen følgende sammensætning:

Formand
Morten Madsen Bennedsen
Næstformand
Morten Krag
Bestyrelsesmedlem
Bente Loft Nielsen
1. suppleant
Karen Marie Haargaard
2. suppleant
Marcus Kondrup Nielsen
Repræsentant i Ejerforeningen
Morten Krag
Repræsentant i Grundejerforeningen
Morten Bennedsen
Kontakt

Kontaktadresse

Andelsboligforeningen Den Grønne Smaragd
v/ formanden, Morten Madsen Bennedsen
Smaragdvej 3, 3. th.
7100 Vejle
Tlf. +45 71 20 00 90

E-mail: andelsboligforeningen@smaragdvejvejle.dk

Andelsboligforeningen benytter elektronisk post både internt og eksternt i videst muligt omfang.

CVR-nummer: 31717299

Administrator

KKREVI

Registreret revisor Kurt Kristiansen
Telefon: 26 34 31 03
E-mail: kkrevi@c.dk

Økonomi

Finansiering

Andelsboligforeningen Den Grønne Smaragd har en finansiering bestående af to variabelt forrentede CIBOR6-lån. Det ene lån er med afdragsfrihed til medio 2033, mens CIBOR6-lånet på 7.495.000 kr. afdrages over 30 år.

CIBOR6-lånene får ny rente to gange årligt, 1. januar og 1. juli. Renten består af CIBOR6-renten +/– tillæg/fradrag. Pr. 1. juli 2025 og frem til 1. juli 2028 er der et tillæg på 0,05%-point på det afdragsfrie lån, mens lånet med afdrag har et tillæg på +0,17%-point frem til 1. januar 2027.

Til de to CIBOR6-lån er der knyttet en renteforsikring/renteloft. Renteloftet er på 2,5% og løber frem til medio 2035 — det beskytter mod CIBOR6-renter over 2,50%. Foreningen har ingen renteswaps, og den samlede belåning er under 80% af ejendommens vurdering.

Nordea har den 4. august 2025 beskrevet foreningens belåning: Se beskrivelsen her (PDF).

Internet & kommunikation

Fibernet

Der er indlagt fibernet i alle boliger i Den Grønne Smaragd. Fibernettet blev etableret i 2015 og leverer i dag op til 1000/1000 Mbit/s. Nettet var oprindeligt ejet af EWII (tidligere Trefor), som i 2026 er overtaget af Norlys.

Den enkelte andelshaver vælger selv udbyder af internet, tv og telefoni. Blandt de udbydere, som leverer på nettet, er bl.a. Hiper, EWII, YouSee og Fibia. Al til- og framelding samt afregning af forbrug sker direkte mellem den enkelte forbruger og udbyderen.

Den installerede router/styringsboks hører med til lejlighedens inventar og må ikke fjernes.

Fremleje, forældrekøb & istandsættelse

Udleje af andelsbolig

Udgangspunkt

Som udgangspunkt har andelsboligforeningen intet ansvar for fremlejen af en andelsbolig, idet et sådant lejemål alene er en sag mellem andelshaver og lejer.

Forældrekøb

Det samme forhold gør sig også gældende ved forældrekøb, men bestyrelsen skal godkende den lejekontrakt, der bliver oprettet mellem forældre og børn (omvendt forældrekøb kan også finde sted) ved overdragelsen af boligen. Der er ingen begrænsning af lejeperioden ved forældrekøb — se vedtægtens § 3 stk. 3 og 4, § 11 stk. 4, og § 23 stk. 4.

Øvrige lejemål

Fremleje af en andelsbolig, der ikke er omfattet af reglerne om forældrekøb, fremgår af vedtægternes § 3 stk. 8 sammenholdt med § 11. Bestyrelsen skal godkende den lejekontrakt, der bliver indgået, og stiller krav om, at lejeperioden er begrænset til maksimalt 2 år (jfr. § 11 stk. 2, 3 og 5).

Lejekontrakt

Normalt anvendes en standardlejekontrakt ved lejemål i Den Grønne Smaragd. På hjemmesiden for Transport- og Boligministeriet kan du som udlejer finde mere om de sidste nye formularer og krav.

Istandsættelse ved udleje

Spørgsmålet om istandsættelse og lignende ved fraflytning/indflytning af lejere er alene en sag mellem andelshaver og lejer. Ved flere på hinanden efterfølgende lejemål er det udlejerens opgave at sørge for løbende istandsættelse.

Andelshaver har den fulde indvendige vedligeholdelsespligt, hvorfor reparationer og vedligehold under et lejemål er andelsboligforeningen helt uvedkommende — se vedtægtens § 9.

Istandsættelse ved salg

Ved salg af en andelsbolig vil andelsboligforeningen besigtige lejligheden og kræve den istandsat jfr. normal procedure. Der findes ingen "vedligeholdelseskonto" for de enkelte lejligheder, hvorfor udgiften til istandsættelse ved salg vil blive modregnet i købsprisen inden denne udbetales til sælgeren.

Er der særlig slidtage på en lejlighed i forbindelse med flere efter hinanden følgende lejemål, vil andelsboligforeningen ved efterfølgende salg kræve den istandsat til normal standard — se vedtægtens § 9.